Paid Social Specialist

Ansøgningsfrist: Til rette kandidat findes

Paid Social Specialist

Er du en haj til betalt annoncering på Sociale Medier, og motiveres du af at rådgive kunder i jagten på bedre performance? Så er det sikkert dig, vi står og mangler i vores Paid Social team!

Nordic Social er fremtidens sociale medie bureau og er lige nu på en stor vækstrejse, hvor vi er ved at sætte standarden for tilstedeværelsen på social medier.

Om stillingen

Som Paid Social Specialist hos Nordic Social vil dine opgaver spænde bredt, og du vil fra dag ét af få ansvar og indflydelse. Det er derfor altafgørende, at du kan arbejde hurtigt og effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten og det store overblik. Du kan forvente:

  • At få ansvar for din egen kundeportefølje, hvor du er dine kunders primære kontakt og rådgiver inden for Paid Social.
  • At udvikle Paid Social strategier for dine kunder.
  • At arbejde 360 grader med Paid Social kampagner, hvor du står for alt fra planlægning til eksekvering til rapportering.
  • Løbende udformning af annoncetekster og anbefaling af kreativer, som du vil teste af.

Om dig

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med annoncering på sociale medier og har arbejdet med det i minimum to år. Dine personlige kvalifikationer lægger vi også stor vægt på, og vi forventer at du har masser af gå-på-mod og en lyst til at bidrage til den gode arbejdsdag. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er en rutineret bruger i Facebook Business Manager og har en stor viden om, hvad som skal til for at løfte vores kunders ROAS.
  • Er kommunikativt stærk og kan excellere på skrift, såvel som i tale.
  • Er vant til at afholde kundepræsentationer.
  • Følger løbende med i de nyeste trend inden for social medier.

Det vil også være en fordel, hvis din personlighed ikke er helt forfærdelig. Vi kommer alligevel til at bruge en del tid sammen 😉

Hvad tilbyder vi?

Du vil blive en del af et ungt og dynamisk team med topmotiverede kollegaer, som alle brænder for sociale medier. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor alle står sammen om indfrielsen af de samlede mål, og hvor det er medarbejderne, der er i fokus! Det sociale samvær omkring en god arbejdsplads vægter vi nemlig højt, hvorfor vi blandt andet tilbyder: 

  • Mulighed for udvikling – Både professionelt og personligt.
  • Dygtige og engagerede kollegaer, der brænder for det, de laver.
  • Frokostordning.
  • Fri adgang til fitnessfaciliteter. 
  • Ad libitum økologisk kaffe, sodavand, energidrikke, te, frugt og sunde snacks.
  • Mandagsmorgenmad, onsdagskage, fredagsbarer, sociale arrangementer og fede fester!
  • En sjov hverdag i et ungt team med et stærkt fællesskab – her kan du altid få en high five (bare du husker spritten)!
  • Løn vurderes individuelt efter kvalifikationer.

Om Nordic Social

Nordic Social er et københavnerbaseret digitalt bureau med speciale i sociale medier. Bureauet blev stiftet i december 2018, og tæller i dag et knivskarpt team på 19 personer. Vi nørder sociale medier for andre virksomheder, store såvel som små, så deres brands står helt skarpt, og deres budskab når ud til de helt rigtige!

Vi er ikke som de andre bureauer. Vi arbejder hver eneste dag på at cementere os selv som thought-leaders og for at blive dét bureau, som vores samarbejdspartnere er stolte af at have. Vi behandler vores samarbejdspartnere, som de var de eneste, og går altid den ekstra mil, for at sikre deres position som markedsledere på sociale medier.

Vi stræber efter at være en fantastisk arbejdsplads med de bedste rammer for vores medarbejdere. Et sted hvor der er plads til alle – et sted uden spidse albuer og fingerpegning. Vi tager ansvar for os selv, vores opgaver og vores kunder. Vi ansætter kun folk, der er bedre end os selv, og vi spiller hinanden gode for at nå det ultimative fælles mål – “at vores samarbejdspartnere skal blive industriledere på sociale medier”. Innovation er i højsædet, og vi er altid på forkant med teknologien og dens udvikling.

Fik vi ikke svaret på alle dine spørgsmål? Ingen panik. 

Vores Head of People and Culture, Caroline Alhof, er nemlig tilgængelig dag og nat på +45 26 28 51 25, dog helst ikke om natten og gerne indenfor almindelig arbejdstid 😉

Du er også altid velkommen til at sende hende en mail på ca@nordicsocial.dk.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

De bedste hilsener,
Team Nordic Social

Ansøgningsfrist: Til rette kandidat findes

Har du spørgsmål, så hiv endelig fat i os

Tag kontakt til Caroline Alhof hvis du har uddybende spørgsmål til stillingsopslaget eller blot ønsker at høre hvordan det er at arbejde hos Nordic Social.

Søg stillingen og fortæl os hvorfor du er anderledes?

Få nemt uploadet din ansøgning og CV. Del også gerne nogle eksempler på dit digitale arbejde – eller dit online portfolio. Vi glæder os til at se, hvad du har haft fingrene i.

Lad os finde den rette kontaktperson til dig

Hvis du udfylder dine data, så finder vi den rette kontaktperson til dig, som ringer dig op, så hurtigt som muligt.