Ansoffs vækstmatrice er en model, som danner et overblik over en virksomheds mulige vækststrategier, der skal styrke virksomhedens position på et givent markedet. Her tager modellen udgangspunkt i overordnet to variabler:

• “Produkt”.
• “Marked”.

Disse to variable kan yderligere deles op i “Nuværende” og “Nyt” ud fra hver af de ovenstående variabler, så det hedder:

• “Nuværende produkt”.
• “Nuværende marked”.
• “Nyt Produkt”.
• “Nyt marked”.

Ansoffs vækstmatrice er illustreret herunder: 

Intensiveringsstrategier

I Ansoffs vækstmatrice er der tre forskellige intensiveringsstrategier, som virksomheden kan benytte til at opnå vækst. Vækst ved intensivering vil sige, at virksomheden udbygger sin position med udgangspunkt i de allerede eksisterende produkter og/eller markeder. 

De tre vækststrategier, der tager udgangspunkt i virksomhedens nuværende aktiviteter, er:

• Markedspenetrering: Sælge mere af nuværende produkter på nuværende markeder.
• Markedsudvikling: Sælge mere af nuværende produkter på nye markeder.
• Produktudvikling: Sælge mere af nye produkter på nuværende markeder.

Ikke desto mindre er der også en sidste vækststrategi, der hedder “Diversifikation”, som adskiller sig fra de andre tre vækststrategier. Den tager nemlig afsæt i et helt nyt produkt til et helt nyt marked.

Markedspenetrering

Ved vækststrategien “Markedspenetration” vil virksomheden forsøge at opnå vækst ved at sælge mere af deres nuværende produkter til nuværende markeder. Virksomheden kan markedspenetrere på følgende måder:

• Øge markedsandelen: Dette kan ske gennem en aggressiv anvendelse af marketingmixet.
• Øge forbruget hos nuværende kunder: Dette kan gøres ved at påpege nye forbrugssituationer. Her påpeger man over for kunden, at produktet kan bruges i andre sammenhænge end den normale. Modsat kan man også forsøge at øge forbrugsfrekvensen. Dette vil sige, at man prøver at få de nuværende kunder til at bruge mere af produktet, hver gang det bruges. 
• Få flere fra målgruppen til at bruge produktet: Man kan motivere flere personer fra målgruppen til at begynde at bruge produktet. 

Markedsudvikling

Vækststrategien “Markedsudvikling” går ud på at sælge nuværende produkter til nye markeder. Ved markedsudvikling skelnes der mellem to måder at foretage en udvikling:

• Udvide markedet til nye kundegrupper/segmenter: Her henvender man sig til nye kundegrupper.  Der er stadig tale om det samme basale produkt som hidtil, dog tilpasses det til det nye segments behov. 
• Geografisk ekspansion: Her ønsker virksomheden at vækste ved at bevæge sig ud på nye geografiske markeder. Der kan både være tale om nye markeder nationalt såvel som internationalt.

Produktudvikling

“Produktudvikling” er en vækststrategi, hvor der tilbydes et nyt produkt til nuværende markeder. Denne strategi kan gennemføres på tre måder:

• Produktforbedring: Her tilføjer man nye egenskaber eller funktioner til produktet, som må betegnes som væsentlige.
• Produktlinjeudvidelse: Den hidtidige produktlinje udvides med en helt ny model, variant, størrelse, e.l.
• Nyt produkt til samme målgruppe: Her udvikler virksomheden et helt nyt produkt, der dækker nye behov og appellerer til virksomhedens nuværende kunder.

Diversifikation

Den sidste del af Ansoffs vækstmatrice er vækststrategien “Diversifikation”. Her vil man forsøge at vækste virksomheden gennem afsætning af nye produkter til nye markeder. Man skelner mellem to former for diversifikation:

• Koncentrisk diversifikation: Ved ‘koncentrisk diversifikation’ vil virksomheden udbyde nye produkter til nye markeder, hvor der er et sammenfald (synergi) mellem de nye produkter og virksomhedens eksisterende produktportefølje. Det kan være teknologiske eller markedsføringsmæssige sammenfald. Derfor appellerer produkterne til samme kundegruppe, på trods af det er et nyt marked.   

• Konglomerat diversifikation: Ved ‘konglomerat diversifikation’ tilbyder virksomheden helt nye produkter til nye markeder, som ikke har samme sammenfald (synergi) mellem de nye produkter og den eksisterende produktportefølje, som det er ved ‘koncentrisk diversifikation’. Derfor må denne vækststrategi antages at være mest risikofyldt.