case

Sådan gik Faxe Kondi fra 0 til 95.000 følgere på TikTok

FaxeKondi
"Faxe Kondi har altid haft en stor tilstedeværelse på de sociale medier, hvor vores målgruppe befinder sig. Derfor var vi ikke i tvivl om, at vi også skulle på TikTok. Nordic Social har været vores samarbejdspartner helt fra starten, og vi har sammen vækstet kanalen fra 0 til 95.000 følgere."
- Kristine Lundsgaard Hammer, Social Media Manager, Royal Unibrew

Indholdsfortegnelse

Nøgleresultater

  • Stigning i antal følgere: 0 – 95.000
  • Antal likes: + 1.000.000
  • Antal kommentarer: +127.000
  • Antal delinger: +29.000
  • Antal impressions: +18.000.000
  • Kompetencer: TikTok Management & TikTok Ads

Opsumering af case

I april 2021 lancerede vi vores samarbejde med Faxe Kondi. Målet var simpelt: at blive et af de første drikkevarebrands til at erobre TikTok og derigennem cementere deres brand hos det yngre publikum.

Ved at anvende populære trends og inddrage Faxe Kondis produkter på nye spændende måder har vi skabt relaterbart og underholdende content, som – understøttet af en stærk community management indsats – har genereret mere end 95.000 følgere til profilen.

Læs om samarbejdet med Faxe Kondi nedenfor.

Situationen inden opstart af samarbejdet

Alle kender Faxe Kondi som hele Danmarks læskende sportsbrus med den smaragdgrønne flaske og det store gule logo. Faxe Kondi er og bliver en klassiker. Faktisk har brandet været fast inventar ved alt fra fodboldkampe til familiefødselsdage siden 1970’erne. 

I dag handler handler strategien dermed også om at blive cementeret som det oplagte valg til alle livets stunder hos de fremtidige generationer.

Faxe Kondi kom til os med et ønske om at være blandt de første drikkevarebrands til at erobre TikTok, da en stigende del af deres målgruppe er dagligt tilstede på platformen. 

Gennem produktion af videoer med fokus på Faxe Kondis produktvifte, relaterbare scenarier og underholdning, samt en solid indsats på community management-fronten har vi cementeret Faxe Kondi som et stærkt brand på TikTok.

Siden medio april 2021 har Nordic Social i tæt samarbejde med Faxe Kondis marketingteam været ansvarlig for strategien på Faxe Kondis TikTok samt produktion og administrering af profilens indhold og udførelse af community management.

@faxekondi Var der nogen der sagde MILKSHAKE? 🥛💚 #FaxeKondi #Milkshake #Opskrift ♬ ARIUS x MATT STEFFANINA Losing My Milkshake – MATT STEFFANINA

Udfordringen

Faxe Kondi havde et ønske om at øge deres brand awareness og udbrede budskabet om, “når der går sport i den”. Ydermere havde de en målsætning om, at indholdet skulle stemme overens med deres allerede eksisterende univers.

Udfordringen bestod derfor af følgende:

  • At lave content baseret på både originale koncepter og aktuelle trends, der passer til TikToks brugerflade
  • At appellere til både eksisterende og nye målgrupper og dermed styrke brandets digitale tilstedeværelse på platformen
  • At skabe et engageret community på platformen
  • At sikre, at alt ovenstående er i tråd med Faxe Kondis kommunikation på andre platforme

Hvordan greb vi opgaven an?

Vi lagde ud med at oprette en TikTok-profil til Faxe Kondi, som vi hurtigt fik verified. 

Efterfølgende udarbejdede vi en klar strategi med afsæt i Faxe Kondis eksisterende indsats, værdier og målsætninger.

Dernæst begyndte vi at dykke ned i relevante trends, lyde og idéer, som kunne veksles til underholdende og værdiskabende videoer.

Vi lavede en undersøgelse på TikTok og fandt blandt andet frem til, at følgende virkemidler og videotyper ræsonnerer godt hos Faxe Kondis målgruppe:

  • Virale voice-over videoer ud fra et specifikt koncept
  • Underholdende videoer, der får folk til at grine
  • Relaterbare situationer, som brugerne kan spejle sig i
  • Udvikling af opskrifter som mocktails, is og retter, hvor det grønne tema går igen

Ovenstående blev derfor udgangspunktet for vores produktion af content til profilen. Undervejs har vi desuden testet en lang række koncepter for at stille endnu skarpere på, hvad der performer godt blandt Faxe Kondis målgruppe.

Efterfølgende satte vi trends og idéer i struktur og afviklede månedlige shoots for at tilsikre, at vi altid havde mere end rigeligt content til at kunne poste kontinuerligt.

Da TikTok-brugere forventer originalitet fra et anerkendt brand som Faxe Kondi, har vi hele tiden holdt os ajour med markedet og nye trends for at sikre, at Faxe Kondi kunne tappe ind i de nyeste populære koncepter.

Nogle af de idéer, som vi har anvendt på Faxe Kondis TikTok, har været udviklingen af forskellige Faxe Kondi-opskrifter. Vi har desuden gjort brug af personfication ved at give læskedrikken en stemme, ligesom vi har undersøgt brugernes favoritvideoer.

Resultatet af indsatsen står klart: Videoer med fokus på produktviften klarede sig markant bedre. Derfor er vores strategi at have Faxe Kondis produkter i centrum for alle vores produktioner.

Produktionen har blandt andet bestået af 1-2 månedlige shoots og mellem 15-20 videoer, som er blevet postet hver måned siden april.

Gennem community management har vi kommunikeret i øjenhøjde med de mange TikTok-brugere, der hver dag ser indholdet på platformen. I captions såvel som i kommentarfeltet har vi kommunikeret i øjenhøjde i et sprog, der bygger bro mellem brandet og dets fans.

@faxekondi Har du smagt Faxe Kondi Bobler? Hvis ikke, så 🚶til en dagligvarebutik nær dig og få fingrene i den 🤩💚 #faxekondi #mocktail #coldfoam ♬ if ur a baddie use this sound – DJ LILLI

Resultatet

Ud fra vores indsats kan vi konkludere at de bedst performende videoer har:

  • Skubbet grænserne til hvordan Faxe Kondi kan inkorporeres i hverdagen
  • Taget seerne med ind behind-the-scenes i produktionen af Faxe kondi

Endvidere viser resultaterne, at giveaways drastisk øger antallet af interaktioner og rækkevidde, og at trends og velkendte koncepter ræsonnerer godt hos målgruppen, hvilket samtidig har bistået med at øge profilens rækkevidde.

Vil du opleve lignende resultater?

Hos Nordic Social hjælper vi en lang række virksomheder med både betalt annoncering, håndtering af sociale medier, content til sociale medier og community management – vi er altid åbne over for at møde nye mennesker og brands!

Kontakt

Send os en e-mail

Ring til os

Nyhedsbrev

Nordic Social er blevet en del af det prisvindende performance marketing-bureau s360!

Det betyder, at vi ud over vores eksisterende services inden for sociale medier nu også kan tilbyde en bred vifte af andre tjenester inden for digital markedsføring, såsom SEO, Google Ads og meget, meget mere.

For at høre mere er du velkommen til at kontakte Director og Co-founder, Alexander Morabbi. Du kan enten udfylde formularen nedenfor eller fange ham via E-mail eller +45 42760647.