Ressourcer

Derfor skal din virksomhed være på Instagram

social-media-nordic-social-compressor-uai-728x546-1

Indholdsfortegnelse

1.   Instagram har vokseværk

Instagram har været i utrolig vækst de seneste par år, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbigt. Hvis du tager en dyb indånding og bevæger dig ind i SoMe junglen, vil du opdage, at flere og flere virksomheder (i alle størrelser) er begyndt meget aktivt, at markedsføre deres produkter ved at bruge visuelt indhold, hvilket opnår flotte resultater – og med god grund!

”Hvorfor gider de dog at bruge tid på det”, spørger du måske? Jo, nu skal du høre.

Ifølge Our Social Times, er Instagram-engagement i dag 15 gange større end på Facebook, hvilket i sig selv kan være nok til at platformen i dag er blevet fast inventar hos virksomheder verden over.

På trods af, at en hulens masse virksomheder har fundet deres plads på Instagram, er der stadig mange, der ikke har turde tage springet. Hvis du har været langsom i optrækket og endnu ikke har fået sat din virksomhed på det digitale landkort, så bør du læse med her.

We’re visual creatures, which is why content like photos, videos, and gifs have such great engagement rates.”

Vi har alle sammen hørt det før. Det er klichéen over dem alle – men ikke desto mindre er det sandt. ”Et billede siger mere end 1000 ord” Ifølge Our Social Times, bliver der uploadet 60 millioner fotos om dagen til Instagram og ca. 50 millioner har oprettet en profil på verdensplan i løbet af de sidste 6 måneder.

Ovenikøbet viser undersøgelser, at 30% af Instagrams brugere enten allerede har købt, eller kunne overveje at købe, et produkt de finder på Instagram. Ret vildt ikke?

Instagram er i dag ikke bare en social platform. For mange virksomheder er det en af de vigtigste marketing-kanaler. Ifølge Social Media Examiners rapport fra 2017, kan man se at 43% af B2B virksomheder benyttede sig af Instagram.

Dette tal er uden tvivl blevet langt større i løbet af de sidste par år, og derfor er det essentielt at Instagram bliver en integreret del af din virksomheds marketing mix.

2.   Instagram er fantastisk branding

Din virksomheds Instagram-profil kan bruges i flere forskellige henseender, og med flere forskellige formål. Vil du øge brand awareness? Vil du drive mere trafik til din webshop? Vil du sprede dit budskab ud i verden? Uanset hvad du ønsker at opnå, kan Instagram hjælpe dig på rette vej.

For at bruge Instagram til digital branding, skal du vise din virksomheds identitet frem. Dine følgere, eller potentielle kunder, skal se din virksomhedsprofil som en afspejling af dem selv.

Skab en relation til dit publikum og vis at du ikke bare er en kold og sjæleløs facade for en glubsk pengemaskine – sigt i stedet efter at blive en virksomhed som dine følgere stoler på, og har lyst til at interagere med.

”Og hvordan i alverden formår jeg at gøre det?

Der er mange muligheder;

Hvis du, som os, er i B2B-sfæren kan du eksempelvis gøre det gennem employer-branding. Vis personalet og menneskene bag skærmen frem. Inviter dit publikum med indenfor behind-the-scenes og vis jeres hverdag og teasers af de nyeste produkter i har arbejdet på. Post billeder fra fester og andre events, der vil give selv det mest introverte menneske lyst til at kigge forbi og slå sig løs.

Arbejder du med B2C? Showcase dine produkter i lækre omgivelser – gerne med personalet! Vis nye produkter I skal til at introducere, vis jeres kontor/fabrik/lager frem på video og post brugergenereret indhold hvor kunden er i fokus – uanset hvilken vej du vælger at gå, kan Instagram være et fantastisk branding-værktøj for din forretning. Mulighederne er uendelige, men det kræver du investerer tid.

3.   Øget brand awareness

Er det drømmen om at nå ud til nye målgrupper, der får dig til at stå op om morgenen? Eller er det håbet om at forstærke dit brands tilstedeværelse hos din kernemålgruppe?

Uanset hvilken en af dem der trækker i dig – kan Instagram være behjælpelig, og her får du et bud på vejen derhen.

Er det superhelte? Nej. Det ville være i overkanten at kalde dem det. Internet superhelte? Måske.

Vi snakker selvfølgelig om Influencers. Influencers er enormt meget oppe i medierne i dag – både på godt og ondt. På få år har de indtaget deres retmæssige trone, som virksomhedernes ekstra digitale trumfkort. Der er i dag et utal af Influencers derude – faktisk så mange, at jagten på den helt rigtige Influencer hurtigt kan fremstå som umulig.

Er det så overhoved tiden værd?”

Ja, hvis det bliver gjort ordentligt! Influencer-samarbejder kan være utrolig effektive og lønsomme, og mange virksomheder gør det rigtig godt på denne front.

Gennem udvalgte Influencers får du nemlig mulighed for at udnytte deres enorme følgerbase og derigennem blive eksponeret overfor et langt større og mere alsidigt publikum, end du normalt ville være blevet med dine egne posts. Et kendt ansigt hjælper din målgruppe med at føle sig tryggere ved produktet, og derfor mere tilbøjelig til at give det en chance (og følge dig).

4.   Du kan interagere med din målgruppe

Nå, nu er vi nået til den vi alle godt kender til, men ofte negligerer. Nemlig: Community Management.

Udviklingen tyder på, at kundeservice i langt højere grad sker via sociale kanaler som Instagram & Facebook, fremfor de mere traditionelle, som e-mail og telefon. Derfor er det altafgørende, at du ikke bare er til stede, men også til rådighed for dine kunder – netop dér hvor de er.

Lige så vel som du plejer forholdene i dit eget liv, skal du gøre en dyd ud af at etablere et engageret fællesskab omkring din virksomhed og pleje forholdet til din målgruppe og nye potentielle kunder.

Alle elsker at blive set og hørt – færdig basta. Når din kunde kommenterer hvor dejlig en oplevelse hun har haft med jer, kan du ikke ignorere hende – og du kan heller ikke spise hende af med et kedeligt og upersonligt copy-paste svar. Husk, Instagrams algoritme eeeeeeelsker når dine følgere interagerer med dig – Hav dette i tankerne, med alt du laver.

”Gælder dette også negative kommentarer?” Ja. I særdeleshed negative kommentarer.

5.   Instagram kan skabe vækst på bunden

Instagram handler ikke kun om employer-branding og community management. Instagram kan i mindst lige så stor grad agere som reel salgskanal, der på flere parametre kan bidrage til din virksomheds fortsatte vækst.

Hvis vi tager et kig på den traditionelle salgstragt, ville Instagram typisk være i det øverste lag – awareness. Med andre ord, kan Instagram altså hjælpe dig med at skabe det første berøringspunkt for nye potentielle kunder.

En indledende konvertering ville her være, at personen følger din profil efter at være blevet eksponeret for dit lækre indhold. Husk, det er ofte mindre farligt at følge en Instagramprofil, end at skrive sig op til et nyhedsbrev.

Nu bliver de indsluset i DIT univers, hvor DU er herre over hvilke indtryk de skal modtage. Nu kan du løbende påvirke dem med engagerende indhold og skarpe tekster, og derigennem drive målrettet trafik videre ned i din salgstragt.

Du kan også bruge Instagram til at krydspromovere din virksomheds blog, podcast eller nyhedsbrev og lave konkurrencer der konverterer dem på andre kanaler – der er rigeligt med muligheder.

Samtidig kan du gøre brug af platformens integrerede analyse-værktøj; Instagram Insights, der gør det muligt for dig, at uddrage relevant data direkte fra platformen.

Denne data kan hjælpe dig med at målrette din indsats mere effektivt fremadrettet, så du får mest muligt ud af dit indhold og tid på platformen.

Vurder denne artikel

Nyhedsbrev

Nordic Social er blevet en del af det prisvindende performance marketing-bureau s360!

Det betyder, at vi ud over vores eksisterende services inden for sociale medier nu også kan tilbyde en bred vifte af andre tjenester inden for digital markedsføring, såsom SEO, Google Ads og meget, meget mere.

For at høre mere er du velkommen til at kontakte Director og Co-founder, Alexander Morabbi. Du kan enten udfylde formularen nedenfor eller fange ham via E-mail eller +45 42760647.