Ressourcer

GUIDE: Sådan opbygger du en email liste med Instagram

email-marketing-uai-1260x945-1

Indholdsfortegnelse

Hvad skal jeg bruge en e-mail liste til?

I Nordic Social er vi specialiseret i sociale medier. Dog er jeg ikke bange for at sige, at e-mail marketing grundliggende har en højere konverteringsrate, end sociale medier har. Der er i den forbindelse mange som tror det er netop hér de skal ligge alle deres ‘marketingkræfter’. E-mail marketing er imidlertid kun effektivt hvis du sidder på en stor kiste med e-mails fra relevante leads.

… Og hvor finder du så relevante leads? På de sociale medier!

Hvorfor bruge Instagram som din primære platform?

Ifølge Instagram selv – og ta’ det med et gran salt – er der mere end én milliard aktive instagram-profiler, der bruger appen mindst én gang om måneden. Heraf følger 90% af disse profiler allerede en virksomhed på Instagram. Med andre ord, der er altså en hel del mennesker tilstede på platformen, der potentielt ønsker at høre om, og integrere med, din virksomhed.

Som du nok selv kan regne ud virker Instagram rigtig godt for B2C virksomheder da de henvender sig direkte til slutbrugeren, og der er et hav af forskellige strategier du kan gøre brug af. Den mest udbredte – og anerkendte – er nok Influencer marketing. Fælles for alle strategier er dog vigtigheden i at det bliver eksekveret ordentligt. Her kan du se et eksempel for tre Influencer kampagner fra en af vores kunder.

… Men hvad så med B2B?

Dem har vi også rigtig gode erfaringer med. Selvfølgelig i største omfang med de mere bløde sider, som f.eks. storytelling og employer-branding, men det virker også glimrende til salg og branding.

Til gengæld kræver B2B-sporing en smule teknisk snilde, da salg i B2B-regi oftest er mere komplekst og sjældent kan spores med en klassisk last-click attribution model (det samme gælder i øvrigt ofte også indenfor B2C).

Kort om Last-click attribution

Last-click attribution er blot én måde at anskue kunderejser på i en disciplin, der kaldes for marketing attribution.

Ser man på kunderejser med ‘last-click brillerne’ på tilskriver du 100% af konverteringsværdien til det sidste klik kunden har lavet inden vedkommende konverterer. Dette kunne f.eks. være gennem linket i dit nyhedsbrev.

Men hvad så med linket på din Instagram-profil, der fik vedkommende til at skrive sig op til dit nyhedsbrev til at starte med?

… Dét bliver oftest glemt, og det er i den forbindelse vigtigt ikke at glemme eller helt afskrive din indsats på sociale medier!

Kort om marketing attribution

Marketing attribution er et essentielt værktøj for marketers, som allerede har godt styr på alle deres kanaler. Ideen er, at du som marketingansvarlig både skal kende dine kunders rejse fra første touch-point til konvertering, men også have en ide omkring værdien af hver eneste marketingkrone, som bliver allokeret til marketingmaskinens forskellige komponenter.

Hvordan får du emails fra de sociale medier?

Hvis du ikke allerede har det, anbefaler jeg dig, at udarbejde en content-plan. Den vil hjælpe dig med, at danne overblik over dine opslag på Instagram, og den er nødvendig hvis du skal eksekvere effektivt på dine SoMe strategier.

En content-plan skal have forskellige typer af opslag, hvilke også skal være doseret i de rigtige mængder. Hertil anbefaler jeg, at du afsætter 80% af dit indhold på værdiskabende indhold henvendt din målgruppe og de resterende 20% på konverteringer – ja, Pareto-princippet gør sig også gældende på sociale medier!

En konvertering kan i dette tilfælde være et sign-up til dit nyhedsbrev. Det kan indledningsvist virke en smule ulogisk at gå efter et sign-ups kontra direkte salg, men det er oftest en mere lukrativt strategi, i det lange løb. Som jeg nævnte indledningsvist konverteres der nemlig i langt større grad gennem e-mail marketing.

Summa summarum: max 20% af dine opslag bør være fokuseret på, at få dine følgere til at skrive sig op til dit nyhedsbrev – alt afhængigt om du A/B splittester – og det kan du gøre på følgende måder:

Konkurrencer

Den mest effektive – specielt i B2C regi – er konkurrencer. Egentligt er det meget simpelt, men mange afholder sig fra det, oftest grundet markedsføringslovens kompleksitet. Det er dog lovligt at afholde konkurrencer hvor deltagelsen er betinget af et samtykke. Du kan læse mere om det i denne vejledning fra forbrugerombudsmanden:

Det skal fremgå klart og tydeligt, at forbrugeren skal give samtykke til at modtage markedsføring for at deltage i konkurrencen. Forbrugerombudsmanden har tidligere udtalt, at ved brug af konkurrencer, lodtrækninger mv. skal den enkelte forbruger let kunne gennemskue, hvilke krav og betingelser der knytter sig til deltagelsen, og disse oplysninger skal markedsføres med samme meddelelseseffekt i forhold til forbrugeren.

Rabatkoder

Det er velkendt, at kunder bliver mere købeklare når de bliver præsenteret for en rabatkode.

For at modtage abbonenter til din liste kan du love, eller nævne, at der bliver udsendt rabatkoder via. dit nyhedsbrev.

Hvis du kombinerer rabatkoder med lidt spænding kan det være enormt effektivt:

Alle der skriver sig op til nyhedsbrevet i denne uge vil modtage en rabatkode fra 10% helt op til 65%! (link i bio)

I backenden af dit system kan alle, der abonnerer, automatisk sættes over i en bestemt liste hvor du selv definerer chancen for om de modtager en 65% eller 10% rabatkode.

Merværdi

Som nævnt tidligere er det essentielt, at du skaber værdi for dine følgere, men der kan altid tilbydes mere. I Bureaubranchen – specielt indenfor det digitale – er det almindeligt at tilbyde gratis Webinars, E-bøger, Whitepapers mv. blot for at få en “sølle” e-mail. Vi gør det selv, og vi bruger mange ressourcer på at give vores målgruppe så meget værdi som muligt FORDI, vi kender værdien for blot et enkelt signup.

Denne strategi kan du også bruge på Instagram. Her får du lidt inspiration:

  • Interviews med branchepersoner eller kendte
  • Tips og tricks, som ikke deles andre stedet end via dit nyhedsbrev
  • Gratis E-bog, Webinar, Whitepaper
  • Nyheder om markedet du repræsenterer

Har det været interessant læsning? Så kan du med fordel skrive dig op til vores nyhedsbrev! Rimelig meta, i know 😉

Vi deler ugentligt ud af vores erfaringer og konkrete taktikker fra vores profesionelle arbejde med sociale medier.

Vurder denne artikel

Nyhedsbrev

Nordic Social er blevet en del af det prisvindende performance marketing-bureau s360!

Det betyder, at vi ud over vores eksisterende services inden for sociale medier nu også kan tilbyde en bred vifte af andre tjenester inden for digital markedsføring, såsom SEO, Google Ads og meget, meget mere.

For at høre mere er du velkommen til at kontakte Director og Co-founder, Alexander Morabbi. Du kan enten udfylde formularen nedenfor eller fange ham via E-mail eller +45 42760647.