Hey! You! See! So! modellen er en fantastisk model at tage i brug, når du enten som foredragsholder, som sælger eller på anden vis som virksomhed skal fange modtagernes opmærksomhed – om end det så er med nye informationer eller med fokus på nye kunder. 

Som ofte er Hey! You! See! So! modellen blevet brugt i forbindelse med film, nyheder og markedsføringselementer, men den er især også brugbar at gøre brug af, når der eksempelvis skal afholdes et fremlæg. Det kan være alt lige fra en helt almindelig ansat, som skal afholde en stor fremlæggelse for mere end 50 mennesker i en virksomhed, til den medstuderende, som skal afholde et mindre oplæg om et bestemt emne for sin klasse – her er Hey! You! See! So! modellen perfekt at gøre brug af.

Hvad er Hey you see so modellen?

Hey! You! See! So! modellen er en model, som grundlæggende skal gøre arbejdet med et oplæg, en salgstale, en annonce, e.l. bedre og mere struktureret. Bedre og mere struktureret, således at budskabet fanger modtagernes opmærksomhed og ikke mindst skitserer et emne, som modtagerne finder interessant og relevant. På den måde kommer man som afsender succesfuldt igennem fra start til slut, og modtagerne går derfra enten som værende klogere, beriget i forhold til en løsning på et problem, afklaret i forhold til et emne, e.l.

Kort sagt, så skal du som afsender skabe opmærksomhed (Hey!) omkring dit foredrag, din salgstale, dine annoncer, m.m. Dernæst er det vigtigt, at der er relevans og identifikation (You!) i og omkring emnet og budskabet, således modtagerne kan identificere og relatere sig med emnet og have “være en del af det”-følelsen. Herefter kommer baggrunden (See!) for, hvorfor opmærksomheden skulle skabes, og hvad budskabet i sig selv er. Og sidst, men ikke mindst, skal perspektiverne ridses op (So!), hvor der også bliver afrundet i salgstalen, i annoncen, i foredraget, e.l. med henblik på at få modtagerne til at foretage sig en handling.

Man kan se Hey! You! See! So! modellen på følgende måde, hvad end der er tale om en annonce, en salgstale, et foredrag, e.l.:

Hvad betyder “Hey!”?

“Hey!” (indledningen) er den første del af Hey! You! See! So! modellen, og det er den del, hvor du som afsender skal fange din målgruppes/modtageres opmærksomhed. Dette kan du gøre på mange forskellige måder. Du kan for eksempel starte din præsentation/samtale med et spørgsmål, en sætning, der vækker opsigt, eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at du fanger din målgruppes opmærksomhed, så de lytter til det, du har at sige. Dog er det vigtigt, at din indledning også fortæller noget om, hvad resten af dit budskab vil være, når du snakker videre.

En rigtig god indledning til eksempelvis et oplæg, det er noget, som samtidigt også huskes hele vejen igennem oplægget, eller som fra start overrasker modtagerne fuldstændigt. Kan du det, så er der stor chance for, at modtagernes interesse holdes langt ind i oplægget/samtalen.

Et godt eksempel er clickbait-titler fra diverse nyhedsmedier, der får folk i stor stil til at klikke, fordi de bliver besat af FOMO (Fear Of Missing Out) – altså at de bare ikke vil gå glip af denne nyhed. Som ofte er disse titler mere interessante, end indholdet i sin helhed er. Men nu har clickbait-titlen fået dig til at trykke ind på artiklen, og du læser formodentligt artiklen for at se, om der nu også står noget interessant.

Hvad betyder “You!”?

“You!” (relevans og identifikation) er den anden del af modellen, og det er her, du skal gøre din målgruppe interesseret i det, du har at sige. Du kan gøre dette ved at fortælle dem, hvad du vil sige i løbet af oplægget/samtalen, og hvorfor det er relevant for modtagerne at lytte med. Du kan gøre brug af eksempler eller fortælle dem en historie, der illustrerer det, du vil sige, og som de kan nikke genkendende til. Det vigtigste er, at du gør det klart for din målgruppe, hvorfor det, du siger, er relevant for dem.

Er det eksempelvis et emne om mobiltelefonernes indvirkning i dagligdagen, som du som studerende skal fremlægge for dine medstuderende, så kan du med fordel have eksempler med og illustrere noget relevant om unges skærmtid. Dette vil mange af dine medstuderende kunne sætte sig ind i, idet mange af dem formodentligt bruger flere timer om dagen på telefonen.

Hvad betyder “See!”?

“See!” (Hoveddelen) er den tredje del af Hey! You! See! So! modellen, og det er her, du skal vise din målgruppe, hvad du mener – se det som en redegørelse. Du kan gøre dette ved hjælp af billeder, videoer, eksempler eller andre visuals. Det er også her, du skal forklare, hvordan det, du siger, kan hjælpe din målgruppe. Det vigtigste er, at du gør det klart for din målgruppe, hvad du mener, og hvordan det kan hjælpe dem.

Et rigtigt godt udarbejdet “See!” består af fakta, data og statistikker, som underbygger dine argumenter og påstande. Vil du stå endnu skarpere, så kender du måske til nogle af målgruppens spørgsmål eller modsigelser, som kan komme undervejs. Disse har du så på forhånd udtænkt dine modsvar og modargumenter til, så du er klar til at besvare dem. Dermed fremstår du endnu mere troværdig og klar i spyttet, som kun kan være en fordel overfor modtagerne.

Hvis du for eksempel er sælger og skal overbevise din modtager på den anden side af bordet, så er det vigtigt, at du kommer ind omkring, hvad du tilbyder, hvordan det kan hjælpe kunden med deres nuværende problem, m.m. Og måske du som sælger kommer til et punkt sidst i salgstalen, hvor modtageren siger: “Det er for dyrt”, eller de siger: “Det passer ikke så godt lige nu”. Så er det med som sælger at have modsigelser og indvendingsbehandling klar, som kan vende modtageren tilbage på sporet, og så du som sælger kan lukke en potentiel aftale.

Hvad betyder “So!”?

“So!” (afrunding og opsummering) er den fjerde og sidste del af modellen, og det er her, du skal opsummere, hvad du har sagt. Du skal også forklare, hvorfor det er vigtigt for din målgruppe, og hvad de kan gøre for at få det bedste ud af det, du har sagt. Det er også her, du skal forklare, hvordan du kan hjælpe din målgruppe med at nå deres mål.

I visse tilfælde er det ikke kun nok med en opsummering. Her skal man måske gøre brug af en CTA-knap (Call to Action-knap), hvor man beder modtagerne om at foretage sig en bestemt handling hen imod et køb af et produkt, skrive sig op på en kontaktformular, e.l. I andre tilfælde er det måske et telefonnummer til at kontakte virksomheden eller sælgeren. Og i andre tilfælde er det måske noget tredje.

Tag et eksempel i form af et foredrag. Har foredraget varet i 1-2 timer med en masse informationer, eksempler, billeder, o.l., kan det være essentielt at give sine modtagere en afsluttende opsummering på det hele – ellers kan det være svært at huske alt. Er det derimod en annonce på de sociale medier, kan det være essentielt med en CTA-knap, som får modtagerne til at skrive sig op på en kontaktformular, eller som fører dem direkte ind på en hjemmeside, hvor de kan købe hjemmesidens produkt.

Hvad bruges Hey you see so modellen til?

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, hvad Hey! You! See! So! modellen bruges til. For den bruges nemlig i stor stil til fremlæggelser, salgstaler, foredrag, i annoncer, m.m., hvad end man er studerende, eller man er direktør i en stor virksomhed. Hey! You! See! So! modellen bruges som sagt til, at man kommer igennem sit emne succesfuldt, hvor modtagerne samtidig får noget brugbart ud af det i sidste ende.

Foruden at vide, hvad de enkelte dele i Hey! You! See! So! modellen i princippet handler om, så er det ikke nok til at skabe en succesfuld oplevelse eller få overtalt modtagerne i den anden ende. Det er nemlig også vigtigt at kigge på vinklingen af emnet, hvem målgruppen er, og hvad er budskabet.

Der er jo nemlig forskel på, om man fremlægger vedrørende en omstrukturering i virksomheden overfor sine medarbejdere og kollegaer, eller om man prøver at overbevise en potentiel kunde om et længerevarende samarbejde hos virksomheden. Budskaber er forskellige. Målgruppen er forskellig. Og vinklingen er forskellig i forhold til sprog, tone, tale, fremgangsmåde, m.m.

Gør du både brug af hvert enkelt af de fire elementer i Hey! You! See! So! modellen og ikke mindst tænker over din målgruppe, dit budskab og vinklingen, kan du med større garanti komme succesfuldt i mål med dit emne og oplæg.

Dog er der alligevel en fællesnævner, som med stor anbefaling kan nævnes, og som kan være til fordel for alle, hvad end man er sælger, foredragsholder, skal fremlægge foran sin klasse, e.l. Det er nemlig at gøre brug af Den Omvendte Nyhedstrekant. Med Den Omvendte Nyhedstrekant skal det forstås, at man som afsender siger det vigtigste først for at fange modtagernes opmærksomhed, og derefter arbejder man sig ned igennem trekanten og kommer mere og mere ind på de forskellige detaljer.

Eksempel med Hey! You! See! So! modellen

Lad os tage et eksempel med Hey! You! See! So! modellen, hvor den gør sig gældende og har stor relevans, når man skal til at fremlægge et afgørende møde for virksomhedens ansatte og sine kolleger.

Du er på vej ind til mødelokalet, hvor du om ganske få minutter skal fremlægge om et ganske seriøst og vigtigt emne for virksomhedens ansatte og dine kolleger. Ansatte og kolleger, som både dækker over din chef, direktøren og de mange andre ansatte i virksomheden. Alle! Du kigger nu op på projektoren. Du føler, at dit stemmebånd ikke er optimalt. Nervøsiteten springer frem i dig, som gør dine håndflader svedige, og din stemme vibrerer en smule. Du kommer i tanke om et spørgsmål, som står lysende klart for dig ind i dit hoved: “Hvem og hvad skal egentligt være i fokus…?” 

Oplægget går i gang. Du går lige til sagen og får ikke fanget modtagernes opmærksomhed heeeeelt fra start. Nogle kigger interesseret, mens andre er optaget af noget andet. Undervejs afspejler sig den samme tendens i dit oplæg. Du hakker i stemmen, kommer lidt ud af den røde tråd, du gentager dig selv lidt for ofte, og lignende.

Denne situation kommer med ubehag, nervøsitet og følelsen af, at tiden går meget langsomt. Denne ubehagelige oplevelse kan du heldigvis undgå. For der er heller ikke noget værre, end ikke at være 100% klar eller at have styr på oplægget fra A-Z. For spørge lige dig selv igen om det samme spørgsmål, men med et andet udgangspunkt med selvsikkerhed i stemmen og et forberedt oplæg inde i hovedet: “Hvem og hvad skal egentligt være i fokus?”

Det skal modtagerne selvfølgelig, da det i sidste ende er dem, du skal influere, men uden at det går ud over oplæggets egentligt indhold. For indholdet i oplægget skal nemlig tilpasses til modtagerne, og du skal sørge for at fange deres opmærksomhed fra start. Det er her, at Hey! You! See! So! modellen kommer ind! En model, der som sagt hjælper dig med at strukturere dit oplæg, således det skaber opmærksomhed og relevans for dine modtagere, hvor du samtidig kommer frem til dine vigtigste pointer og når i mål med selve budskabet.

Du kender det med garanti sikkert selv: Har du styr på, hvem din modtagere er, hvad budskabet er, og hvad vinklingen skal være, så er selvsikkerheden nemmere at spore og selve dit flow i stemmen glider bare som smurt. Gør du ligeledes brug af Hey! You! See! So! modellens elementer, vil du ligeledes opleve et engageret publikum, interesserede ansigter, et oplæg som skaber relevans, og lignende. 

Springer vi 60 minutter frem i tiden. Mødet er veloverstået, hvor kollegaer fra top til bund har været lydhøre og nikket samstemmende. Din chef kommer op til dig og siger: “Godt klaret. Det var et velargumenteret oplæg med mange gode pointer.” Du er kommet i mål med det, du ikke vil have kommet i mål med, hvis ikke du havde haft arbejdet med Hey! You! See! So! modellen.