Ressourcer

Guide: Sådan opretter du en Facebook-side til din virksomhed på Facebook

skaermbillede-2021-09-10-kl-142823-e1631277128850

Indholdsfortegnelse

4 gode grunde til at lave en Facebookside

1. Kom i kontakt med dine kunder – Først og fremmest skal du have en Facebook-side, fordi det er dér, dine kunder er. Det lyder banalt, men uanset om du ejer en virksomhed, der sælger maling, vin eller gummistøvler, så vil mange af dine kunder eller nye, potentielle kunder være til stede på Facebook – og netop derfor bør du have en side.

2. Kommunikér med dine kunder – En Facebook-side er indgangsvinklen til at kommunikere med dine kunder på en let, uformel og overskuelig måde. Det kan give dig et indblik i, hvad det er for nogle behov, de har, og hvordan du derigennem kan tilbyde dem den rigtige hjælp.

3. Fortæl om din virksomhed – Gennem en Facebook-side kan du f.eks. promovere din virksomhed, belyse de kompetencer som I huser eller søge medarbejdere. På den måde kan dine nye kunder få et indblik i, hvad du kan hjælpe dem med. 

4. Lav annoncer – Via en Facebook-side er det muligt at lave målrettede annoncer. Facebook er et enormt intelligent annonceringsværktøj, som løbende indsamler informationer om brugerne. Disse data og informationer er meget værdifulde for dig i forhold til at ramme din målgruppe og for at kunne lave de rigtige annoncer med dertilhørende relevant content.

Hvad kræver det at oprette en side på Facebook?

For at oprette en side på Facebook skal du have en almindelig personlig Facebook-profil. Du kan nemlig kun oprette en Facebook-side fra din personlige profil. Dog skal du være opmærksom på, at du ikke bare kan oprette en ny profil på Facebook og tilknytte en Facebook-side hertil, da det er imod Facebooks officielle reglement. Gør du det alligevel, kan Facebook kræve, at siden bliver lukket ned. Vores anbefaling er derfor, at du bare opretter en side gennem din egen profil. På den måde er du sikret, at din virksomheds Facebook-side bliver oprettet på en ordentlig måde, og du senere hen undgår, at siden bliver slettet eller overtræder Facebooks regler.

Hvordan opretter jeg en side på Facebook?

Når du skal oprette en side på Facebook, skal du starte med at logge ind på din personlige profil. Når du befinder dig på startsiden, kan du i venstre side klikke på Sider i menuen.

Når du klikker på denne, ledes du videre til et overblik over dine sider. Hvis du ikke har oprettet nogle endnu, vil siden være tom. I venstre side i menuen kan du klikke på knappen + Opret ny side.

På den nye side, som du tilgår, kan du i venstre side udfylde sidenavn, kategori samt en beskrivelse af, hvad din side handler om, mens du i højre side får et overblik over, hvordan siden ser ud.


Under kategori skal du vælge, hvorvidt siden skal være offentlig eller privat. Er siden offentlig, kan alle se den, men er den privat, skal du give adgang. Vores anbefaling er, at du vælger, at din side skal være offentlig. Derudover kan du i venstre side invitere dine nuværende venner til at følge din side, og på den måde kommer du i gang med at tiltrække nye følgere og kunder til din Facebook-side.

Endeligt klikker du på knappen Opret side i bunden af venstre side, og du har nu oprettet din side – Tillykke!

Efterfølgende kan du lege med coverbillede, profilbillede, beskrivelse, oprette opslag, lave afstemninger og meget mere. God fornøjelse.

Vurder denne artikel

Nyhedsbrev

Nordic Social er blevet en del af det prisvindende performance marketing-bureau s360!

Det betyder, at vi ud over vores eksisterende services inden for sociale medier nu også kan tilbyde en bred vifte af andre tjenester inden for digital markedsføring, såsom SEO, Google Ads og meget, meget mere.

For at høre mere er du velkommen til at kontakte Director og Co-founder, Alexander Morabbi. Du kan enten udfylde formularen nedenfor eller fange ham via E-mail eller +45 42760647.