Ressourcer

Alt om Maslow’s behovspyramide

maslows-hierarchy-of-needs2svg

Indholdsfortegnelse

I 1943 udarbejdede den russisk-amerikanske psykolog, Abraham Maslow, en revolutionær teori om “behov”, som gælder inden for samfundsfag, humaniora og psykologi, men også inden for markedsføring og salg. Han udviklede nemlig den verdenskendte “Maslow’s behovspyramide”. 

Maslow’s behovspyramide er en af de mest elementære teorier, som benyttes i mange forskellige sammenhænge. Derfor er den vigtig at stifte bekendtskab med, hvis man arbejder inden for samfundsøkonomi, handel, psykologi, markedsføring eller lignende.

Men hvad er Maslow’s behovspyramide, og hvorfor er teorien blevet så vigtig?

Grundlæggende så beskriver behovspyramiden de forskellige behov, som et menneskeligt individ kan have. Disse behov er derefter blevet opdelt i forskellige niveauer alt efter vigtigheden i, hvilket behov der skal være opfyldt først. Selve grundidéen i behovspyramiden er, at behovene (behovsstadierne) skal opfyldes fra bunden og op – en efter en – og de mest fundamentale behov for mennesket er nederst i pyramiden. Det betyder også, at det nederste behov skal opfyldes først, før det næstnederste behov i pyramiden kan opfyldes og så videre.

Nedefra og op består Maslow’s behovspyramide af: “Fysiske behov”, “Sikkerheds- og tryghedsbehov”, “Sociale behov”, “Anerkendelsesbehov” og “Behov for selvrealisering”.

Det vil sige, at det i sagens natur er vigtigere for mennesket, at behovet for vand, søvn, mad, m.m. bliver opfyldt end behovet for enten anerkendelse eller selvrealisering. Sagt med andre ord, så skal fysiske behov, sikkerheds- og tryghedsbehov, sociale behov og anerkendelsesbehov være opfyldte, før det kan komme på tale at stræbe efter at opfylde behovet for selvrealisering.

Ved at sætte Maslow’s behovspyramide i perspektiv til forskellige lande, så er der forskellige behov, hvert lands befolkning stræber efter at få opfyldt. I de rige lande (f.eks. vesteuropæiske lande) vil en stor del af befolkningen stræbe efter at få opfyldt de sociale behov samt behovene for anerkendelse og selvrealisering, da størstedelen af befolkningen har fået opfyldt deres fysiske behov og sikkerheds- og tryghedsbehov. Hvorimod i de fattige lande og i diktatoriske lande vil størstedelen af befolkningen stræbe efter at få opfyldt de basale behov såsom de fysiske behov og sikkerheds- og tryghedsbehov.

Hvad er menneskets basale behov?

Når der er tale om menneskets basale behov, så er der både tale om “Fysiske behov” (det nederste behov) og “Sikkerheds- og tryghedsbehov” (det næstnederste behov) i Maslow’s behovspyramide. Disse behov er grundlæggende for menneskets eksistens og overlevelse, og hvis ikke disse er opfyldt, så kan det blive kritisk.

De fysiske behov er de vigtigste behov

Under fysiske behov er der tale om behov for mad, søvn, vand, ilt, udskillelse af kropslige væsker, frihed til bevægelse, o.l. Ifølge nogle eksperter og psykologer er der også under fysiske behov tale om fysisk balance, sex og intimitet.

Idet disse behov er så grundlæggende for menneskets overlevelse og eksistens, så vil mennesket gøre hvad som helst for at få opfyldt sine fysiske behov. Det vil sige, at mennesket dermed også er villig til at tilsidesætte alle andre behovsstadier i Maslow’s behovspyramide. For eksempel hvis mennesket bliver sulten, så vil hjernen være så fokuseret på at få opfyldt dette behov gennem mad, at den tilsidesætter andre behov for eksempelvis selvrealisering, anerkendelse, osv. Eller hvis kroppen for eksempel er meget træt, så er den også (næsten) villig til at sove hvor som helst eller stoppe med det, den er i gang med. Derfor kan man også kalde de fysiske behov for nogle af de mest følelsesmæssige og stærkeste behov, et menneske har.

Ser man det fra et større og bredere perspektiv, så vil situationen for fysiske behov være forskellige rundt om i verden. Mennesker i fattige lande eller mennesker i hårdt diktatoriske lande – hvor både mad samt vand er mangelvarer, og frihed ikke er en rettighed – vil med stor sandsynlighed tilsidesætte alle andre behov blot for at få opfyldt de fysiske behov. Sagt med andre ord, så vil befolkningen i disse samfund have et skarpt fokus på at få opfyldt et eller flere behov for det basale – koste hvad det vil. Vender man derimod blikket mod de rige lande med demokrati, så vil man her opleve, at behovene ligger højere oppe i behovspyramiden end ved kun de fysiske behov. Det kan være alt lige fra behov om sikkerhed og tryghed til selvrealisering. I de rige lande vil størstedelen af befolkningen nemlig allerede have opfyldt de mest basale behov.

Når det så er sagt, og de fysiske behov er blevet opfyldt, så vil mennesket stræbe efter at opnå et højere behovsstadie i Maslow’s behovspyramide. I dette tilfælde, hvor det fysiske behov er blevet opfyldt, vil mennesket gå efter at få opfyldt behovet for sikkerhed og tryghed.

Behovet for tryghed og sikkerhed i hverdagen

Under behovet for sikkerhed og tryghed kan man opdele dette behovsstadie i to kategorier. Det første, som er behovet for sikkerhed, og det andet, som er behovet for tryghed.

Under behovet for sikkerhed vil mennesket stræbe efter sikkerhed, stabilitet, beskyttelse, o.l. Sagt med andre ord, så er det vigtigt for mennesket at have ro, kærlighed, trygge rammer og gode forhold i dagligdagen såsom på arbejdet, i familien og blandt venner. Ligesom det også er vigtigt, at der er et politi og et retssystem, der passer på samfundet og befolkningen.

Under behovet for tryghed vil mennesket stræbe efter uddannelse, arbejde, forsikringer, sundhed, o.l. Dette er vigtige områder inden for behovet for tryghed for at kunne opretholde alt lige fra de fysiske behov (vand, mad, m.m.) til at kunne beskytte familien og skabe trygge rammer for nutiden og fremtiden. Sagt med andre ord, så er det vigtigt at have en uddannelse og et arbejde, så mennesket kan tjene penge og derudfra forsørge familien med mad og vand, men ikke mindst også med et hus, varme, sundhed, o.l.

Dog er det også sådan i visse kulturer og samfund, at religion går ind under behovet for tryghed og sikkerhed. For mange er religion lig med tro, muligheder, tryghed, beskyttelse samt håb og er en vigtig del i det at forme nutiden og fremtiden, men også trygheden i hvordan døden skal håndteres.

Også under behovene for tryghed og sikkerhed vil man se et skel mellem de fattige lande og de rige lande. For i meget fattig lande – såsom afrikanske lande – vil man se mange befolkninger, der hverken får opfyldt tilstrækkelige behov inden for tryghed (uddannelse eller sundhed f.eks.) eller sikkerhed (beskyttelse eller rettigheder f.eks.) I disse lande vil man tværtimod søge tryghed, tro og håb i religion i modsætning til størstedelen af de rige lande. I de (fleste) rige lande vil man derimod have muligheder for både tryghed og sikkerhed gennem flere aspekter. Det gælder alt lige fra uddannelse, arbejde, m.m. til beskyttelse, sundhed, politi, demokrati, m.m.

Hvad er et Mangelbehov?

Maslow’s behovspyramide er som tidligere nævnt opdelt i fem forskellige behovsstadier. Dog kan disse fem behov alligevel opdeles i overordnet to kategorier. Det første og overordnet behov, man kalder for “mangelbehov”, og det andet og overordnet behov, man kalder for “vækstbehov”. Lad os tage fat i det, der hedder mangelbehov.

Mangelbehov

Mangelbehovet dækker over de tre nederste behovsstadier (fysiske behov, sikkerheds- og tryghedsbehov samt de sociale behov) i Maslow’s behovspyramide. Men hvad er et mangelbehov egentligt?

Et mangelbehov dækker over alt det, der er nødvendigt for menneskets eksistens og overlevelse. Det vil sige mad og vand eksempelvis ligesom under behovsstadiet for fysiske behov. Derudover er et mangelbehov samtidig også et behov, som er ret konkret, og som man kan få løst ved at gå målrettet efter at få det opfyldt. Sagt med andre ord, hvis du er sulten, så kan du spise noget mad, er du træt, kan du lægge dig til at sove, og er du tørstig, kan du drikke noget vand. Når mangelbehovet er opfyldt, vil mennesket føle en tilfredsstillelse.

Modsat, kan man også vende problemstillingen om. Hvis mennesket ikke får opfyldt de tre nederste stadier, kan det resultere i både personlige og samfundsmæssige problemer. Hvis mennesket ikke får mad, vand, søvn, tryghed, sikkerhed, e.l. kan det personligt føre til frustration, angst, uro, vrede, m.m. og i sidste ende have med døden til følge. Samfundsmæssigt kan det føre til uro, optøjer, demonstrationer, kriminalitet og andre samfundsproblemer, da mennesket i langt de fleste tilfælde vil gå langt for at få opfyldt de mest basale behov for overlevelse. Som ofte er dette tendenser, man ser i fattige lande eller lande med en stor, skæv social fordeling. 

Hvad er de sociale behov?

Når både behovsstadiet for fysiske behov og behovsstadiet for sikkerhed og tryghed er blevet opfyldt i Maslow’s behovspyramide, så vil mennesket stræbe efter at få opfyldt sine sociale behov. Behovet for at indgå i menneskelige relationer, at blive accepteret, at blive elsket, at blive værdsat, e.l. Men det kan også være behovet for at udstråle selvsikkerhed overfor andre, at være noget bestemt, at være en del af noget specielt, at være ejer over noget materialistisk, e.l.

Til trods for at behovsstadiet for sociale behov ikke er hverken øverst eller nederst i Maslow’s behovspyramide, så er det en af de behov – hvis ikke det behov – som dækker over det bredeste spænd af forskelligartede behov.

På den anden side, så vil mennesket også stræbe efter at få opfyldt sine sociale behov af andre årsager. Årsager, som gerne skal opfyldes, da det kan have forfærdelige senfølger og påvirkninger, som kan gå ud over mennesket selv. Der er her tale om senfølger og påvirkninger som depression, angst, skørhed, ensomhed, o.l. som kan forekomme.

Hvad er kendetegnet for det sociale behov i Maslow’s behovspyramide?

Overordnet set så er det kendetegnende for de sociale behov at opnå kærlighed, accept og relationer. Dog kan man stadig herunder opdele sociale behov i endnu flere og mindre kategorier. Her kan der være tale om accept, økonomi, materialistiske ting og tilhørsforhold.

Accept fra andre

Når det kommer til accept, så kan man se det ud fra to perspektiver. Ud fra den voksne og ud fra barnet. Det voksne menneske vil søge accept fra andre ligesindede eller nogle, som de ser op til eller finder interessante. Det kan være familiemedlemmer, det modsatte køn, arbejdskollegaer, idoler, samfundet, e.l. Herigennem vil det voksne menneske gerne opnå en accept af, at det de gør, at det er godt, og de gør en forskel. Hvorimod barnet som menneske vil stræbe efter at få så meget kærlighed og anerkendelse som muligt fra sine forældre og fra andre i familien. Ligeledes vil barnet (måske) også forsøge at opnå accept fra eksempelvis venner, skolelærere, trænere, e.l.

Økonomiske forhold og materialistiske ting spiller mere centrale roller

I rige samfund vil mennesket også anse økonomiske forhold som en vigtig del inden for sociale behov. Det kan være at have en høj løn, det kan være at have det flotteste hus, det kan være at have den nyeste smartphone, det kan være at opleve den fedeste ferie eller noget femte.

Både de økonomiske forhold og at have materialistiske ting overlapper med accept, da nogle mennesker ikke kun gør det for produktets eller oplevelsens skyld, men gør det for at opnå en bestemt accept af en eller flere mennesker.

Tilhørsforhold

Mennesket vil også under sociale behov stræbe efter at opnå bestemte tilhørsforhold. Det kan være tilhørsforhold til mennesker eller grupper. Det overlapper med accept, da mennesket ønsker at opnå menneskelige relationer, opnå accept, være en del af en gruppe, e.l.

Modsat kan der også være tale om andre tilhørsforhold. Tilhørsforhold, som her mere overlapper med økonomiske forhold og materialistiske ting. Det kan eksempelvis være at være medlem af en fornem golfklub eller tage på den fedeste skiferie med vennerne. Herudfra kan mennesket føle en tilfredsstillelse ved at føle sig som en del af noget “mere” end blot de fleste.

Hvad betyder behov for selvrealisering?

Når fire ud af fem behovstadier i Maslow’s behovspyramide er opnået og er blevet opfyldt, så kommer det øverste og sidste behov, som mennesket kan stræbe efter at få opfyldt. Det er nemlig behovsstadiet for selvrealisering.

Behovet for selvrealisering handler grundlæggende om, at mennesket har opnået behovene for “Fysiske behov”, “Sikkerheds- og tryghedsbehov”, “Sociale behov”, “Anerkendelsesbehov” og (måske) nu ønsker at opnå sine mål eller drømme. Det kan også være et ønske om at opnå åbenbaringer eller højdepunkter i sit liv.

Personer, der opnår at komme til dette behovsstadie i Maslow’s behovspyramide, er ofte karakteriseret ved at have en skabertrang eller en udviklingstrang for egen vindings skyld eller en øget trang til at realisere noget, der kan gavne flere eller kun andre mennesker. Disse personer har også et ønske om at realisere sig selv og udfolde deres kreativitet.

Ifølge Abraham Maslow, så vil en uddannelse eller penge være med til at skabe indsigt til at vokse og udvikle sig både uddannelsesmæssigt samt finansielt og dermed kunne bevæge sig til tops i behovspyramiden – nemlig mod behovet om selvrealisering. Dog er det ikke alle, som vil op at stræbe efter at udvikle sig eller at skabe noget, og derfor er det heller ikke alle, som har et brændende ønske om at få opfyldt dette behovsstadie i Maslow’s behovspyramide.

Hvad kan man bruge Maslow’s behovspyramide til?

Maslow’s behovspyramide er – som tidligere nævnt – brugbar inden for mange forskellige fagområder, hvor den kan skabe stor indsigt og stor værdi. Ikke desto mindre, så har den forskellige formål inden for hvert fagområde. Derfor kan det være interessant at se, hvad teorien bruges til inden for tre forskellige områder.

Ledelse – bliv en bedre leder og skab glade medarbejdere

Inden for ledelse har Maslow’s behovspyramide også noget at skulle have sagt. Behovspyramiden hjælper nemlig med at forstå, hvilke eventuelle behov medarbejderne kunne have, men også hvilke behov de har opfyldt, og hvilke de og du som leder skal arbejde med.

Yderligere er det også et stærkt redskab at have med i rygsækken, når man arbejder med forandringsprocesser på arbejdspladsen. Det kunne eksempelvis være, hvad man kunne gøre som leder, når visse medarbejdere føler, at fundamentet bliver taget væk under dem, eller hvis en omstrukturering af virksomheden virker truende for den enkelte medarbejders behov.

Sagt med andre ord, så har man som leder mulighed for at kunne bruge Maslow’s behovspyramide som en del af sit arbejde som leder og dermed tilpasse sin lederstil.

Markedsføring, psykologi og salg – skab en interesse hos kunden

Inden for markedsføring og salg har Maslow’s behovspyramide også sin vante gang. Den er nemlig essentiel at kende til, når man skal sælge sine produkter eller ydelser og dermed forstå, hvordan kunden bliver tilfreds eller interesseret.

Ikke nok med at man ud fra teorien kan analysere sig frem til, hvilke behov ens produkter/ydelser dækker, så kan man også derudfra finde frem til, hvordan man skal sælge og markedsføre sine produkter/ydelser.

Hvis man eksempelvis skal sælge den nyeste smartphone, bør man sælge og markedsføre produktet ud fra behovet om anerkendelse (nyeste model som vil imponere andre) og sociale behov (kommunikere med venner og veninder døgnet rundt). Skal man sælge mad, bør man sælge og markedsføre madvarerne ud fra de fysiske behov (sult eller lækker mad).

Samfundet – hvad er befolkningens behov

Også inden for samfundsfag, samfundsøkonomi, m.m. kan Maslow’s behovspyramide anvendes til at analysere forskellige behov og levevilkår i forskellige lande.

Som nævnt flere gange i denne artikel, så stræber eksempelvis fattige lande og diktatoriske lande efter et “mangelbehov” – altså fysiske behov, sikkerheds- og tryghedsbehov og sociale behov. Primært efter de to første behovsstadier. Modsat, så vil en større del af befolkningen i de rige lande, f.eks. i Europa, stræbe efter et “vækstbehov”, da de allerede har fået opfyldt deres “mangelbehov”. Under vækstbehovet finder man behovsstadierne “anerkendelse” og “selvrealisering”. Dermed kan man se, hvad der driver motivationen i et land.

Vurder denne artikel

Nyhedsbrev

Nordic Social er blevet en del af det prisvindende performance marketing-bureau s360!

Det betyder, at vi ud over vores eksisterende services inden for sociale medier nu også kan tilbyde en bred vifte af andre tjenester inden for digital markedsføring, såsom SEO, Google Ads og meget, meget mere.

For at høre mere er du velkommen til at kontakte Director og Co-founder, Alexander Morabbi. Du kan enten udfylde formularen nedenfor eller fange ham via E-mail eller +45 42760647.