SMART-modellen: Sammensætning af smarte mål

/Academy
Estimeret læsetid: 7 minutter

Mail

Del

Tweet

Ligesom så mange andre modeller, værktøjer, opstillinger, m.m. inden for organisation, økonomi og markedsføring, så er SMART modellen også en relevant model at tage fat i. En model, som bruges, når der skal fastsættes målsætninger i en virksomhed, som skal styre virksomhedens kurs mod succes. Ikke desto mindre kan SMART modellen også bruges, når der skal sættes mål på et personligt plan om alt mellem himmel og jord.

Hvem har udviklet SMART-modellen?

SMART modellen blev i 1981 udviklet af George T. Doran med henblik på at hjælpe virksomheder og organisationer med at opstille og nå eksterne og interne mål – lige fra store til små målsætninger.

Siden modellens udbredelse og udarbejdelse er SMART modellen blevet forfinet, videreudviklet og tilpasset til moderne virksomheder og deres målsætninger, men også i forhold til at ramme et bredere spektrum af personlige mål på et mere menneskeligt plan.

Dog er de grundlæggende tanker og idéer fra modellens oprindelse fortsat de samme, og derfor er det stadig en relevant model, som hyppigt bliver brugt blandt nutidens virksomheder og organisationer.

Hvad bruger vi SMART modellen til?

Som sagt bruges SMART modellen til at fastsætte mål, så virksomhedens kurs kan sættes direkte mod “succes”. Ydermere kan den som sagt også bruges blandt helt almindelige mennesker, som sætter sig personlige mål i løbet af livet. Modellen er med til at gøre målsætninger og mere overkommelig samt at skabe en tydelig og enkel vej hen til målet for en virksomhed eller en person.

Dog kan man også bruge SMART modellen til andet end blot at sætte et overordnet mål. Den kan nemlig bruges på flere områder og planer til at fastsætte både interne og eksterne mål. Det kan være, der skal sættes nogle flere mål blandt medarbejderne. Måske du ønsker at sætte dine egne, personlige mål for din søvn og skærmtid. Eller måske virksomheden har et mål om at opnå en bestemt omsætning inden for en given periode. Måske du som person ønsker at blive en succesfuld leder. Og meget andet.

Derudover behøves det ikke at være et splinternyt mål, du lige har sat dig, for at du kan bruge SMART modellen. SMART modellen kan både bruges til nye mål, men også til allerede eksisterende mål. Til nye mål kan modellen gør vejen til målet mere overskuelig og mere overkommelig, mens modellen kan finpudse og justere dit nuværende, eksisterende mål.

Når det så er sagt, kan det være interessant at kigge på, hvorfor den hedder SMART modellen, og hvilke elementer modellen indeholder.

Hvad er SMART-modellen?

Helt overordnet er SMART modellen som sagt et værktøj, som hjælper med at fastsætte og optimere et eller flere mål. Det gør modellen ud fra fem grundlæggende kriterier – eller nærmere spørgsmål der kan stilles til et mål. Sagt med andre ord, så er det fem spørgsmål, som virksomheden skal kunne besvare fyldestgørende og præcist.

De fem kriterier er: Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt – heraf navnet SMART. Lad os kigge på, hvad de fem kriterier i SMART modellen går ud på i forhold til et virksomhedsperspektiv:

  • Specifikt: Hvad er det helt konkret, målet er, man som virksomhed vil opnå? Grønnere omstilling? Forbedret tal på bundlinjen?
  • Målbart: Hvornår har virksomheden realiseret/opnået målet? Er det en 5-årig plan? 10-årig plan? Eller måske endda en halvårlig plan?
  • Attraktivt: Hvorfor ønsker virksomheden og vi at arbejde hårdt for at opnå målet? Et lovkrav? Et ønske blandt ejerne? Manglende omsætning? Eller et personligt ønske?
  • Realistisk: Har virksomheden de færdigheder og ressourcer, der skal til for at realisere/opnå målet? Er der medarbejdere nok? Er der kapital til investeringer?
  • Tidsbestemt: Hvornår er virksomhedens deadline for det endegyldige mål? Hvornår skal virksomheden senest have opnået målet, før det er for sent? I 2022? I 2030?

Ved at besvare disse fem grundlæggende spørgsmål fra SMART modellen, sætter virksomheden ikke kun mål, der skaber forandringer. Den sætter også et mål, som den kan opnå og har en fast plan at eksekvere ud fra. Jo grundigere man er til at besvare disse spørgsmål, jo mere præcist er pilemærket også for målet.

Disse fem kriterier/spørgsmål i SMART modellen kan selvfølgelig også bruges ud fra personlige mål om vægttab, søvn, karriere, arbejde, osv.

Lad os gå mere i dybden med de fem kriterier/spørgsmål (Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt) ud fra et eksempel om en fiktiv, dansk virksomhed.

Hvad er en god målsætning?

En god målsætning er grundigt udarbejdet ud fra alle fem kriterier i SMART modellen og er nøje udarbejdet med henblik på at kunne fastholde fokuset, holde motivationen oppe, opnå delmål, gøre målet realiserbart, osv.

Specifikt – specifikke mål

Det første kriterium, man som virksomhed skal stille sig selv i forhold til SMART modellen, er: “Hvad er det helt konkret, målet er, man som virksomhed vil opnå?”

Det er vigtigt her at være meget præcis og være konkret ud fra sit ønskede mål. Derfor bør der ud fra målet også nedskrives, hvad det konkret er, der ønskes at blive opnået i forhold til tal, tid og sted. Jo mere præcis målet er i forhold til tal, tid og sted, jo bedre er det, og jo mere overkommeligt er det at komme i mål. Derudover er det også med til at skabe en motivation og disciplin til at komme hen til målet. Lad os se på et par eksempler.

Et eksempel på en “uspecifik målsætning”:

  • Få virksomhedens omsætning til at stige.

Et eksempel på en “specifik målsætning”:

  • Inden udgangen af 2022 skal virksomhedens omsætning ramme 5.000.000 kr på det danske marked.

I eksempel nummer to er det tydeligt at kunne se, at der er blevet lagt en fast plan for, hvad målet er, men samtidig også hvilken arbejdsindsats man skal se frem til at skulle udføre inden for en given periode. Eksempel nummer ét er noget mere abstrakt og ikke fyldestgørende.

Målbart – målbare mål

Under kriteriet “Specifikt” i SMART modellen har man nedskrevet et langsigtet og konkret mål, men under kriteriet “Målbart” skal man kunne nedskrive såkaldte delmål ud fra selve hovedmålet. Og hvorfor så det?

Det er vigtigt at have målbare mål – eller såkaldte delmål – som virksomheden kan følge med i. Der er flere gode årsager til, hvorfor det er effektivt. Først og fremmest skaber det et overblik over, om virksomheden er på rette spor, samtidig med om der er fremskridt hen imod målet. Dernæst skal det være med til at holde fokus blandt medarbejderne, overholde deadlines i forhold til mål og ikke mindst øge motivationen hen imod målet.

Hvis ikke der sættes delmål, eller der holdes et overblik undervejs, kan virksomheden risikere, at deadlines overskrides, der bliver slækket på kravene, initiativer ikke bliver truffet ud fra målet, m.m.

Derudover kan det være en god ide at have nogle bestemte resultater og tal at bruge som delmål og dermed følge med i, om de opnås. Ved at have konkrete tal, KPI’er, delmål eller lignende, så vil virksomheden blive mere effektiv og have et klart overblik over processen.

I forhold til ovenstående eksempel med “Inden udgangen af 2022 skal virksomhedens omsætning ramme 5.000.000 kr på det danske marked”, så kunne målbare mål og delmål til dette eksempel være:

  • Inden 3. kvartal skal vi have omsat for 3.500.000 kr.
  • Vi skal gå fra at have 1.500 betalende kunder til at have 1.750 betalende kunder.
  • Vi skal optimere og forbedre processer internt i alle afdelinger.

På den anden side kan det også være spørgsmål, man kan stille sig selv eller internt i virksomhedens afdelinger:

  • Hvor mange kunder skal vi have?
  • Hvornår ved vi, at vi er i mål med de 5.000.000 kr. i omsætning?
  • Hvor meget skal vi effektivisere?
  • Osv.

Attraktivt – opnåelige mål

Det tredje kriterium i SMART modellen er “Attraktivt”: At gøre målet mere spændende og dermed skabe et brændende ønske. Det kan gøres ved at spørge: “Hvorfor ønsker virksomheden og vi at arbejde hårdt for at opnå målet?”

En altoverskyggende faktor inden for målsætninger er selvfølgelig at sætte sig de rigtige mål – altså mål som motiverer medarbejderne eller virksomheden, og som er attraktive at opnå. Mål må gerne være svære og udfordrende samt ambitiøse, dog har mange små virksomheder en tendens til at opsætte uopnåelige mål, som de hverken har kompetencer, økonomi eller ressourcer til. Det er vigtigt, at en virksomhed er ambitiøs, men det er også vigtigt at fastsætte opnåelige mål, som fastholder motivationen hele vejen rundt.

Derudover er det også vigtigt som virksomhed at spørge:

  • Er det et fælles mål blandt alle medarbejderne at opnå 5.000.000 kr. i omsætning inden udgangen af 2022, hvor alle får gavn af det?
  • Eller er målet om 5.000.000 kr. i omsætning et enerådigt mål blot om mere overskud til ejerne?
  • Hvad giver det at opnå målet? Glæde? Utilfredshed? Trætte medarbejdere? Motiverede medarbejdere?

Det er nemmere at fastholde motivation og fokus på virksomhedens målsætning, hvis målet tilgodeser mere end blot ejerne. Hvis målet tilgodeser både ejerne og medarbejderne, er der større chance for en fælles motivation hele vejen rundt.

Realistisk – realistiske mål

Det fjerde kriterium, men et vigtigt kriterium i SMART modellen, er at spørge: “Har virksomheden de muligheder og ressourcer, der skal til for at realisere/opnå målet?“

Som tidligere nævnt er det vigtigt at være ambitiøs, men ikke at fastsætte uopnåelige mål, som gør, at virksomheden mister fokus og medarbejderne mister motivationen. Det er derfor vigtigt at sætte sig ned og kigge på både virksomhedens interne og eksterne forhold i form af, hvad der er muligt.

I forhold til de interne faktorer handler det om, at virksomheden skal have de rette ressourcer, den nødvendige kapital samt erfaringer og færdigheder. Hvis ikke den har det, er det vigtigt undervejs i processen, at der findes en løsning og sættes et mål for at få løst det. Det kan være, at virksomheden eksempelvis skal outsource manglende færdigheder til specialister. Modsat kan virksomheden for eksempel også ansætte medarbejdere med de rette kompetencer eller uddanne nuværende medarbejdere med de manglende kompetencer.

Eksterne faktorer, der kan spille en afgørende rolle, kan være: Konkurrenter på markedet, samfundsøkonomiske tiltag eller problemstillinger og efterspørgsel efter produktet/ydelsen. Afgørende, eksterne faktorer for dig som person kan være mange ting: Har vi erfaringer til at påtage os opgaven? Har vi ressourcerne til at opnå de ønskede mål på markedet? Bør vi dele målet op i mindre bidder til flere delmål? Er der samfundsøkonomiske muligheder for, at vi kan realisere målet?

I forhold til ovenstående mål om at nå en omsætning på 5.000.000 kr. inden udgangen af 2022 på det danske marked, så er det vigtigt og relevant at finde ud af:

  • Har vi som virksomhed ressourcerne til at kunne omsætte for 5.000.000 kr. i forhold til antallet af medarbejdere? Logistikløsninger? Materialer?
  • Har vi færdighederne til at håndtere et stigende antal kunder i forretningen og en ekspandering på det danske marked?

Tidsbestemt – tidsbaserede mål

Sidst, men ikke mindst, bør man også kigge på det femte og sidste kriterium – tidsbestemt mål. Altså hvornår deadline eller tidshorisonten er for målet.

Hvad end man er en virksomhed, man er afdelingsleder, ønsker at tabe 10 kg eller noget fjerde, så er det vigtigt at sætte sig en frist for, hvornår målet skal være opnået. Som virksomhed er det især vigtigt at fastsætte en tidsfrist for at sikre, at virksomheden kommer i mål, men ikke mindst også kan evaluere og justere den samlede indsats undervejs. Hvis ikke der er fastsat et endegyldigt mål, kan det være svært at realisere de andre kriterier i SMART modellen.

Et fastsat tidspunkt, frist eller deadline er også med til at holde virksomhedens medarbejdere op imod at være effektive og udnytte tiden korrekt. Det sker ofte, når man ikke har en tidsfrist, at målet udskydes og i værste tilfælde ikke bliver opnået. Med en tidsfrist gøres det sværere at udskyde målet.

I dette afsnits målsætning (“Inden udgangen af 2022 skal virksomhedens omsætning ramme 5.000.000 kr på det danske marked”) er tidsfristen: “Inden udgangen af 2022”.

Dog kan tidsfristen også være et andet tidspunkt, om end man er en almindelig person, virksomhed, organisation, højprofileret person, e.l.:

  • En 2030-plan for virksomhedens bæredygtighed
  • Tab 10 kg. på 12 uger.
  • Gå 10.000 skridt hver dag.
  • Læse 30 min hver dag.
  • Sove minimum 8 timer hver nat.

Som ofte kan man som virksomhed spørge sig selv:

  • Hvornår kan jeg opnå målet?
  • Hvornår bør jeg have opnået mit mål?
  • Hvad skal jeg gøre i dag og i denne uge for at opnå mit mål?

Sulten for mere? Læs flere relaterede nyheder.

Bliv ringet op

Vi ringer dig op indenfor 24 timer til en uforpligtet snak om din markedsføring.

E-bog: Fremtidens Sociale Medier

* Downloader du e-bogen accepterer du samtidig at modtage marketings materiale fra Nordic Social ApS. Du kan altid framelde dig igen.

Skal vi analysere jeres potentiale på de Sociale medier?

Få en gratis skræddersyet 360° analyse af din virksomheds sociale medier.

Skal vi analysere jeres potentiale på sociale medier?

Få en gratis skræddersyet 360° analyse af din virksomheds sociale medier.

Ring mig op