Ressourcer

Hvad er CPC?

hvad-er-cpc-1

Indholdsfortegnelse

Begrebet CPC bruges meget ofte i forbindelse med online marketing, men hvad er det helt præcis et udtryk for, og hvornår bruger man det? Hvis du ikke ved det, så frygt ej. Vi ser nemlig nærmere på det i dette indlæg. Lad os komme i gang!

Hvad betyder CPC?

CPC er en forkortelse for cost per click. Det er den pris, du betaler pr. klik på en annonce, uanset om den er på Google Ads, sociale medier eller som reklamer på andre websites.

CPC beregnes således: samlet pris for klik / samlede antal klik.

Hvad kan jeg bruge min CPC til?

Din CPC kan være med til at bestemme, hvor meget du vil betale for et klik og dermed en kunde.

CPC’en kan du også bruge på tværs af dine markedsføringsaktiviteter. Du kan nemlig sammenligne hvilke annoncer, der på hvilke kanaler skaffer dig de billigste kunder.

Yderligere kan du bruge din CPC til annoncesøgeord. Hvis du gerne vil bruge et populært søgeord, som kræver, at du skal betale mere for klikket, end kunden er værd, kan det ikke svare sig. Du kan derfor bruge din CPC til at få indsigt i, hvilke søgeord dine annoncer skal vises på.

Hvad indikerer en god CPC?

Den vender vi også lige.

Hvis vi (strengt taget) antager, at et klik svarer til en ny potentiel kunde, vil CPC svare til den pris, du betaler for en kunde. En god CPC er derfor afhængig af produktprisen og konverteringsraten.

Din CPC kan faktisk også sige noget om din hjemmeside. Hvis din hjemmeside performer dårligt, er det ofte tegn på begrænsede klik og dermed en høj CPC. Omvendt vil en god hjemmeside afspejle en lav CPC.

Vil du blive klog på flere begreber? Så læs her, hvad CPM betyder, eller læs dette indlæg, hvor vi forklarer, hvad CPA er.

Vurder denne artikel

Nyhedsbrev

Nordic Social er blevet en del af det prisvindende performance marketing-bureau s360!

Det betyder, at vi ud over vores eksisterende services inden for sociale medier nu også kan tilbyde en bred vifte af andre tjenester inden for digital markedsføring, såsom SEO, Google Ads og meget, meget mere.

For at høre mere er du velkommen til at kontakte Director og Co-founder, Alexander Morabbi. Du kan enten udfylde formularen nedenfor eller fange ham via E-mail eller +45 42760647.