Markedsføringslandskabet har ændret sig markant de sidste par år. De digitale mediers indmarch har resulteret i et behov for og efterspørgsel på eksperter og specialister indenfor netop dette område. Men hvad er det egentlig, man laver, når man er specialist i sociale medier? Det skal vi nok gøre dig klogere på.
Hvilke specialister findes der, og hvad laver de?
Ligesom der findes fag, man kan være skolelærer i, findes der forskellige platforme eller social media områder, man kan være specialist i.
Og der er selvfølgelig forskel på de arbejdsopgaver, man har, afhængigt af de områder man er specialist indenfor.
Vi har samlet dig et overblik over forskellige typer af social media specialister, og hvad de hver især arbejde med og er specialister i.
TikTok Specialist
En TikTok Specialist arbejder naturligvis med TikTok. Dette arbejde inkluderer udvikling af strategi, produktion af content (videoer) på video shoots samt udarbejdelse af content planer og skydeplaner.
Skydeplanerne dækker over alle de video idéer, specialisterne ønsker at lave for et givent brand. Disse skal gennemgås og godkendes af kunderne, inden videoerne produceres.
Content planen viser et fuldt overblik over, hvornår specialisterne skal dele forskellige videoer på TikTok, ligesom de har forberedt de captions og CTA’er, der skal deles med videoerne.
En TikTok Specialist udfører desuden datarapportering, så der løbende kan evalueres og optimeres på strategien, ligesom de dagligt udfører Community Management på platformen. Her svares der på kommentarer og DM’s, og de kommenterer på andre profilers indhold. De er specialister i at tappe ind i trends og finde på originale koncepter, der er skræddersyet til hvert enkelt brand.
Vil du have et endnu større indblik i en TikTok Specialists arbejde, kan du her læse, hvordan vi hjalp Faxe Kondi i gang på TikTok.
Social Media Specialist
En Social Media Specialist sidder med den organiske del af Instagram, Facebook og LinkedIn. Dette dækker over udarbejdelse af social media strategien samt eksekveringen og optimeringen på strategien.
Som et led i eksekveringen vil en Social Media Specialist være optaget af content produktion, hvor specialisten afholder photo- og video shoots for at lave content til profilerne. Specialisten vil desuden tekstforfatte til alle de opslag, der skal deles på de forskellige platforme. Det hele udarbejdes i en content plan, hvor man ud fra dataindsigter har bestemt, hvilke dage og tidspunkter opslagene skal deles på, så de performer bedst.
Social Media Specialisten udfører desuden dagligt Community Management på en kundes profiler, hvor der likes og svares på kommentarer, svares på privatbeskeder, klager og spørgsmål, ligesom der reageres på opslag, kunden er blevet tagget på. Specialisten finder desuden opslag fra andre profiler og kommenterer på disse, så brandet interagerer med andre og dermed bliver synligt for en større del af målgruppen. Det handler altså især om kundeservice, synlighed og generelt opbygning af et community.
Slutteligt udfører en Social Media Specialist ligesom TikTok Specialisten datarapportering, så der løbende kan stilles skarpt på de bedste koncepter og optimeres.
Paid Social Specialist
En Paid Social Specialist arbejder med betalt annoncering på diverse sociale medie platforme. Dette inkluderer udarbejdelse af strategien med målretning af målgrupper, geografiske lokationer og opbygning af selve annoncen med tekst, kreativ, headline etc.
Alt dette gøres i samspil med kunden, og Paid Social Specialisten eksekverer løbende på strategien og optimerer på kampagneaktiviteter gennem afrapporteringer.
Det betyder, at en Paid Social Specialist til dagligt bruger tid på opsætning af annoncer, kunderådgivning, tekstforfatning, data research, databehandling og datarapportering.
Disse mange facetter stiller selvfølgelig krav til, at en Paid Social Specialist hele tiden holder sig opdateret på nye tendenser, opdateringer på alle platforme, privacy politikker, tekniske begrænsninger og hvordan de bedst kan navigere i en evigt foranderlig medieverden. Ja, en Paid Social Specialist har mange hatte på.
Vil du have et endnu større indblik i en Paid Social Specialists arbejde, kan du her læse, hvordan vi hjalp BARONS med at skalere deres paid social aktiviteter.
Video Specialist
En Video Specialist arbejder selvsagt med videomateriale. Alt det materiale, som denne specialist skaber, kan enten anvendes i Social Media Specialisternes, TikTok Specialisternes eller Paid Social Specialisternes arbejde.
Video Specialisten vil typisk planlægge shoots ved at generere idéer til et givent brand, scoute statister og scoute locations. Herefter vil videoproduktionen finde sted, hvor specialisten tænker på alt fra kameraføring til lys og lyd.
Slutteligt vil en Video Specialist udføre redigeringsarbejde i form af grafiske og audiovisuelle effekter eller undertekstning af videoer.
Content Specialist
Og hvad laver en Content Specialist så? Jo, de redigerer typisk billeder, udarbejder grafikker og andre visuelle elementer, som ofte bruges til opslag på diverse sociale medier og stories på Instagram.
Mangler du hjælp fra en specialist?
Skal du have skabt sprødt indhold på TikTok, eller vil du tage din Instagram-profil til nye højder? Hos Nordic Social har vi stor erfaring med profilering af brands på en bred palette af sociale medie platforme. Det gør os kompetente til at støtte dig lige der, hvor du er i din proces, og der hvor du oplever udfordringer.
Vi vil rigtig gerne hjælpe dig. Kontakt Alexander Morrabi på alexander@nordicsocial.dk, hvis du ønsker sparring.
Vi glæder os til at høre fra dig!